Forside

Afsnit 1

Musikalitet.dk

Hej! Denne hjemmeside er, kort fortalt,
anvendt musikteori til hverdagsbrug,
og den indeholder mange forskellige emner indenfor musik.
Siden er under opbygning, så du må indtil videre
tage det hele med et gran salt.
(Teksterne og videoerne skal betragtes som foreløbige. De vil blive forbedret hen ad vejen!).

Min mail-adresse: poul@hojbak.dk
Mit telefonnummer: 50 52 35 08
Hjemmesiden er sidst revideret 23-09-2022
(Prøv at genstarte hjemmesiden. Så er du sikker på, at du har den nyeste version!).

Sidste forandringer:

23-09-2023: Afsnit 15: Tilføjet 

17-09-2023: Afsnit 15: Tilføjet "439. Mortens polka" (Begynderdans)

16-09-2023: Afsnit 20: Tilføjet nogle pdf-filer

15-09-2023: Afsnit 08: Tilføjet nogle videoer

13-09-2023: Afsnit 15: Tilføjet nogle videoer 

13-09-2023: Forsiden: Tilføjet pdf-filer om harmonisystemet samt kvinten og kvintcirklen

11-09-2023: Afsnit 20: Mange tilføjelser og ændringer

10-09-2023: Afsnit 20: Mange tilføjelser og ændringer

09-09-2023: Afsnit 20: Mange pdf-filer tilføjet 

Fill-ins

04-09-2023: Afsnit 15: Overskriften for afsnittet ændret til "Stykker 2326 (Afsnit 15)"

04-09-2023: Afsnit 15: Tilføjet "Nogle stykker til begynderdans 2336"

03-09-2023: Afsnit 14: Tilføjet "Du skal elske din næste som dig selv"

01-09-2023: Afsnit 16: Tilføjet pdf-filer om nodelæsning

29-08-2023: Afsnit 16: Tilføjet pdf-filer om teori i alfabetisk orden efter titel

26-08-2023: Afsnit 14: Tunge, mørke aftenskyer m. fl. videoer 

26-08-2023: Afsnit 15: alle Fanø-stykker ændret til sangbare versioner

24-08-2023: Afsnit 15: alle Fanø-stykker ændret til sangbare versioner

22-08-2023: Afsnit 15: Nogle Fanø-stykker tilføjet

13-08-2023: Tilføjet nyt afsnit 20: Arbejdsfiler

13-08-2023: Afsnit 2: Alle harmonika-filer og videoer flyttes til Afsnit 11 (Harmonikaen).  Alle teori-filer og videoer flyttes til Afsnit 16 (Teori).

12-08-2023: Afsnit 14: Salmetekster om bøn tilføjet

11-08-2023: Afsnit 14: Flere tilføjelser

10-08-2023: Afsnit 14: Flere tilføjelser

09-08-2023: Afsnit 14: Nogle salme-videoer tilføjet 


Mit navn er Poul Højbak,
og mit hoved-instrument er femradet knapharmonika (s.d.).
Men stort set alt tager udgangspunkt i klaverets hvide tangenter.
Det skyldes, at intervallerne her gælder i alle tonearter.
(Intervaller = afstandene mellem tonerne)
Det samme gælder skalatrinnene!


Intro

Det følgende er vigtigt at huske som musiker:

1.       Ordner man de toner, der typisk forekommer i den musik vi for det meste omgiver os af i en rækkefølge, får man en skala.

2.      Der er ikke lige langt imellem tonerne i skalaen.

3.       Vi har 12 toner, men vi bruger normalt kun de 7, som kaldes stamtonerne.

4.       Stamtonerne svarer til de hvide tangenter på klaveret.

5.       Klaverets sorte tangenter kaldes stamtonernes afledninger.

6.       Vi giver stamtonerne numrene 1 til 7 (= skalatrin). Den ottende tone er den første, der kommer igen, én oktav højere.

7.      De 12 toner (punkt 3) udgør en kromatisk skala, som udelukkende består af halvtonetrin (alle tangenter på klaveret!).

8.      Om mol: Brug skalatrinnene fra den parallelle durskala, men grundtonen er her trin 6!

9.      Skalatrinnene gælder i alle tonearter.
10.  Alle treklange kan defineres ved akkord-trinnene 1-3-5.   


Harmonisystemet 1305_2337x.pdf
Kvinten og kvintcirklen 1305_2337xy.pdf


Aktuelle kommentarer

10-6-2022: Claus Jørgensen: "Noder, rytmer og toner" er af grundlæggende betydning for denne hjemmeside (se fx Gode råd 42B. )!


# Gode råd 30_Musikalitet 2219.pdf

Skalaer

Noden ovenfor viser en C-dur skala med skalatrin . 

På noden ser det ud som om der er lige stor afstand imellem tonerne,
men på klaveret kan du se, at der er halvtonetrin på skalatrin 3-4  og 7-1.
Ovenstående er vist i C-dur, men skalatrinnene gælder i alle tonearter.

Syng med på skalatrinnene, så du får klangen "på øret".
"Se" nodebilledet for dig!
"Mærk" grebene på dit instrument!

Kommentarer


Relativt gehør i tonal musik

Peter Vuust siger i ”Musik på hjernen”, side 194:

Relativt gehør betyder, at man hører toner i forhold til hinanden, dvs. at man hører, om en tone går op eller ned, og hvor stort springet er i forhold til en tidligere tone. Herudover er vores gehør i tonal musik, som er den helt overvejende del af den musik, vi hører, relativt i forhold til en grundtone.

    I C-dur hører vi toner og melodier i forhold til tonen C, og selvom vi ikke bemærker det, har vi konstant en fornemmelse af, hvor C er i forhold til melodien. Tonen F er fx den fjerde tone i C-dur-skalaen. Det relative gehør er en helt almindelig egenskab og helt nødvendig for, at musikere kan orientere sig i musikken. Derfor trænes det flittigt på konservatorier og musikskoler i det fag, der hedder hørelære.

    De fleste musikere sætter en ære i at være gode til at høre disse tonale forskelle i musikken. Jeg træner fx altid mit tonale gehør, når jeg hører musik i radioen. Jeg forestiller mig, at sangen er i C-dur, og følger melodiens toner, som om de var skrevet på noder. Samtidig ved jeg, hvilken akkord der ligger under melodien på et givet tidspunkt. Jeg har gjort det i så mange år, at jeg slet ikke kan høre musik på anden måde mere. Denne træning er en kæmpe fordel, idet den gør det muligt hele tiden at orientere sig i musikken og også at kunne spille med på sange, som man ikke nødvendigvis har spillet før – at spille på øret.


CLAUS JØRGENSEN: NODER, RYTMER OG TONER
I 1980'erne havde jeg fornøjelsen af at fordybe mig i "Noder, rytmer og toner".
Det var især Afdeling C, bladsangsøvelser i C-dur jeg dengang havde glæde af.
Claus Jørgensen skriver (side 65):

C-afdelingen består af en række progressivt ordnede tonale bladsangsøvelser, noteret i C-dur. Det tonale princip er valgt som udgangspunkt, ikke alene fordi den tonale musik stadig er så stærkt dominerende i praksis, men også fordi en tonalt funderet bladsangsmetodik har så mange indlysende pædagogiske fordele: Foruden det nære tilknytningsforhold mellem nodebillede og skalatoner (til hver position i nodesystemet svarer et skalatrin og omvendt) må skalatonernes ”funktion” fremhæves: At ethvert skalatrin har en ganske bestemt relation til en helhed. Fra starten kan man da synge ud fra en helhedsfornemmelse. Desuden er den tonale musik så rig på klicheer (trinbevægelser, treklange, ”fortonevendinger” m.v.), der kan læses og fornemmes som samhørende tonegrupper, hvilket styrker helhedsoplevelsen.

    For at indarbejde en stærk fornemmelse for de enkelte trin, og ikke lade denne distrahere af læseproblemer, behandler denne afdeling udelukkende melodier i én og samme toneart: C-dur.



Vigtige henvisninger og  Links

Lex

Jeg gør opmærksom på "Lex", hvor du kan finde svar på mange af dine spørgsmål! (Se også under "Lex og citater", Afsnit 6).

Lex
# Rytmeboks 2202.pdf
# Rytmer 2202.pdf


Harmonikaen

Se videoen om harmonikaens bas (Brug knappen nedenfor): Grundbas-rækken er opbygget efter kvintcirklens princip. Den kan være vanskelig for begyndere at sætte sig ind i, men det bliver nemmere ved at anvende skalatrin. Dette fremgår også af videoen!
# Video 2152 06 Harmonikaens bas IMG 6181:

Se videoen om harmonikaens knap-tastatur ( Brug knappen nedenfor ) :
Her bruger jeg i vid udstrækning skalatrin til at demonstrere tastaturets opbygning og brug. Video 007 2152 Harmonikaens knaptastatur IMG 6182: