Afsnit 1
23-09-2023: Afsnit 15: Tilføjet
17-09-2023: Afsnit 15: Tilføjet "439. Mortens polka" (Begynderdans)
16-09-2023: Afsnit 20: Tilføjet nogle pdf-filer
15-09-2023: Afsnit 08: Tilføjet nogle videoer
13-09-2023: Afsnit 15: Tilføjet nogle videoer
13-09-2023: Forsiden: Tilføjet pdf-filer om harmonisystemet samt kvinten og kvintcirklen
11-09-2023: Afsnit 20: Mange tilføjelser og ændringer
10-09-2023: Afsnit 20: Mange tilføjelser og ændringer
09-09-2023: Afsnit 20: Mange pdf-filer tilføjet
Fill-ins
04-09-2023: Afsnit 15: Overskriften for afsnittet ændret til "Stykker 2326 (Afsnit 15)"
04-09-2023: Afsnit 15: Tilføjet "Nogle stykker til begynderdans 2336"
03-09-2023: Afsnit 14: Tilføjet "Du skal elske din næste som dig selv"
01-09-2023: Afsnit 16: Tilføjet pdf-filer om nodelæsning
29-08-2023: Afsnit 16: Tilføjet pdf-filer om teori i alfabetisk orden efter titel
26-08-2023: Afsnit 14: Tunge, mørke aftenskyer m. fl. videoer
26-08-2023: Afsnit 15: alle Fanø-stykker ændret til sangbare versioner
24-08-2023: Afsnit 15: alle Fanø-stykker ændret til sangbare versioner
22-08-2023: Afsnit 15: Nogle Fanø-stykker tilføjet
13-08-2023: Tilføjet nyt afsnit 20: Arbejdsfiler
13-08-2023: Afsnit 2: Alle harmonika-filer og videoer flyttes til Afsnit 11 (Harmonikaen).
Alle teori-filer og videoer flyttes til Afsnit 16 (Teori).
12-08-2023: Afsnit
14: Salmetekster om bøn tilføjet
11-08-2023: Afsnit
14: Flere tilføjelser
10-08-2023: Afsnit
14: Flere tilføjelser
09-08-2023: Afsnit
14: Nogle salme-videoer tilføjet
Det følgende er vigtigt at huske som musiker:
1. Ordner man de toner, der typisk forekommer i den musik vi for det meste omgiver os af i en rækkefølge, får man en skala.
2. Der er ikke lige langt imellem tonerne i skalaen.
3. Vi har 12 toner, men vi bruger normalt kun de 7, som kaldes stamtonerne.
4. Stamtonerne svarer til de hvide tangenter på klaveret.
5. Klaverets sorte tangenter kaldes stamtonernes afledninger.
6. Vi
giver stamtonerne numrene 1 til 7 (= skalatrin). Den ottende tone er den første, der kommer
igen, én oktav højere.
7. De 12 toner (punkt 3) udgør en kromatisk skala, som udelukkende består af halvtonetrin (alle tangenter på klaveret!).
8. Om mol: Brug skalatrinnene fra den parallelle durskala, men grundtonen er her trin 6!
9. Skalatrinnene gælder i alle tonearter.
10. Alle treklange kan defineres ved akkord-trinnene 1-3-5.
10-6-2022: Claus Jørgensen: "Noder, rytmer og toner" er af grundlæggende betydning for denne hjemmeside (se fx Gode råd 42B. )!
Skalaer
Noden ovenfor viser en C-dur skala med skalatrin .
Peter Vuust siger i ”Musik på hjernen”, side 194:
Relativt gehør betyder, at man hører toner i forhold til hinanden, dvs. at man hører, om en tone går op eller ned, og hvor stort springet er i forhold til en tidligere tone. Herudover er vores gehør i tonal musik, som er den helt overvejende del af den musik, vi hører, relativt i forhold til en grundtone.
I C-dur hører vi toner og melodier i forhold til tonen C, og selvom vi ikke bemærker det, har vi konstant en fornemmelse af, hvor C er i forhold til melodien. Tonen F er fx den fjerde tone i C-dur-skalaen. Det relative gehør er en helt almindelig egenskab og helt nødvendig for, at musikere kan orientere sig i musikken. Derfor trænes det flittigt på konservatorier og musikskoler i det fag, der hedder hørelære.
De fleste musikere sætter en ære i at være
gode til at høre disse tonale forskelle i musikken. Jeg træner fx altid mit
tonale gehør, når jeg hører musik i radioen. Jeg forestiller mig, at sangen er
i C-dur, og følger melodiens toner, som om de var skrevet på noder. Samtidig
ved jeg, hvilken akkord der ligger under melodien på et givet tidspunkt. Jeg
har gjort det i så mange år, at jeg slet ikke kan høre musik på anden måde
mere. Denne træning er en kæmpe fordel, idet den gør det muligt hele tiden at
orientere sig i musikken og også at kunne spille med på sange, som man ikke
nødvendigvis har spillet før – at spille på øret.
C-afdelingen består af en række progressivt ordnede tonale bladsangsøvelser, noteret i C-dur. Det tonale princip er valgt som udgangspunkt, ikke alene fordi den tonale musik stadig er så stærkt dominerende i praksis, men også fordi en tonalt funderet bladsangsmetodik har så mange indlysende pædagogiske fordele: Foruden det nære tilknytningsforhold mellem nodebillede og skalatoner (til hver position i nodesystemet svarer et skalatrin og omvendt) må skalatonernes ”funktion” fremhæves: At ethvert skalatrin har en ganske bestemt relation til en helhed. Fra starten kan man da synge ud fra en helhedsfornemmelse. Desuden er den tonale musik så rig på klicheer (trinbevægelser, treklange, ”fortonevendinger” m.v.), der kan læses og fornemmes som samhørende tonegrupper, hvilket styrker helhedsoplevelsen.
For at indarbejde en stærk fornemmelse for de enkelte trin, og ikke lade denne distrahere af læseproblemer, behandler denne afdeling udelukkende melodier i én og samme toneart: C-dur.
Se videoen om harmonikaens bas (Brug knappen nedenfor): Grundbas-rækken er opbygget efter kvintcirklens princip. Den kan være vanskelig for begyndere at sætte sig ind i, men det bliver nemmere ved at anvende skalatrin. Dette fremgår også af videoen!
# Video 2152 06 Harmonikaens bas IMG 6181:
Se videoen om harmonikaens knap-tastatur
(
Brug knappen nedenfor
)
:
Her bruger jeg i vid udstrækning skalatrin til at demonstrere tastaturets opbygning og brug.
Video 007 2152 Harmonikaens knaptastatur IMG 6182: