Intro

Det følgende er vigtigt at huske som musiker:

1.       Ordner man de toner, der typisk forekommer i den musik vi for det meste omgiver os af i en rækkefølge, får man en skala.

2.      Der er ikke lige langt imellem tonerne i skalaen.

3.       Vi har 12 toner, men vi bruger normalt kun de 7, som kaldes stamtonerne.

4.       Stamtonerne svarer til de hvide tangenter på klaveret.

5.       Klaverets sorte tangenter kaldes stamtonernes afledninger.

6.       Vi giver stamtonerne numrene 1 til 7 (= skalatrin). Den ottende tone er den første, der kommer igen, én oktav højere.

7.      De 12 toner (punkt 3) udgør en kromatisk skala, som udelukkende består af halvtonetrin (alle tangenter på klaveret!).

8.      Om mol: Brug skalatrinnene fra den parallelle durskala, men grundtonen er her trin 6!

9.      Skalatrinnene gælder i alle tonearter.
10.  Alle treklange kan defineres ved akkord-trinnene 1-3-5.   

Kommentarer

Relativt gehør i tonal musik

Peter Vuust siger i ”Musik på hjernen”, side 194:

Relativt gehør betyder, at man hører toner i forhold til hinanden, dvs. at man hører, om en tone går op eller ned, og hvor stort springet er i forhold til en tidligere tone. Herudover er vores gehør i tonal musik, som er den helt overvejende del af den musik, vi hører, relativt i forhold til en grundtone.

    I C-dur hører vi toner og melodier i forhold til tonen C, og selvom vi ikke bemærker det, har vi konstant en fornemmelse af, hvor C er i forhold til melodien. Tonen F er fx den fjerde tone i C-dur-skalaen. Det relative gehør er en helt almindelig egenskab og helt nødvendig for, at musikere kan orientere sig i musikken. Derfor trænes det flittigt på konservatorier og musikskoler i det fag, der hedder hørelære.

    De fleste musikere sætter en ære i at være gode til at høre disse tonale forskelle i musikken. Jeg træner fx altid mit tonale gehør, når jeg hører musik i radioen. Jeg forestiller mig, at sangen er i C-dur, og følger melodiens toner, som om de var skrevet på noder. Samtidig ved jeg, hvilken akkord der ligger under melodien på et givet tidspunkt. Jeg har gjort det i så mange år, at jeg slet ikke kan høre musik på anden måde mere. Denne træning er en kæmpe fordel, idet den gør det muligt hele tiden at orientere sig i musikken og også at kunne spille med på sange, som man ikke nødvendigvis har spillet før – at spille på øret.

CLAUS JØRGENSEN: NODER, RYTMER OG TONER

C-afdelingen består af en række progressivt ordnede tonale bladsangsøvelser, noteret i C-dur. Det tonale princip er valgt som udgangspunkt, ikke alene fordi den tonale musik stadig er så stærkt dominerende i praksis, men også fordi en tonalt funderet bladsangsmetodik har så mange indlysende pædagogiske fordele: Foruden det nære tilknytningsforhold mellem nodebillede og skalatoner (til hver position i nodesystemet svarer et skalatrin og omvendt) må skalatonernes ”funktion” fremhæves: At ethvert skalatrin har en ganske bestemt relation til en helhed. Fra starten kan man da synge ud fra en helhedsfornemmelse. Desuden er den tonale musik så rig på klicheer (trinbevægelser, treklange, ”fortonevendinger” m.v.), der kan læses og fornemmes som samhørende tonegrupper, hvilket styrker helhedsoplevelsen.

    For at indarbejde en stærk fornemmelse for de enkelte trin, og ikke lade denne distrahere af læseproblemer, behandler denne afdeling udelukkende melodier i én og samme toneart: C-dur.